Hvad er Hybridkrig? (Den grå zone)

Når vi tænker på krig, forestiller vi os ofte kampvogne, fly og soldater i uniform. Men i dag udkæmpes mange af verdens farligste konflikter helt uden at en eneste soldat krydser en grænse. Velkommen til hybridkrigens tidsalder.

Definitionen på Hybridkrig

Hybridkrig er en kombination af konventionel militær magtanvendelse og skjulte, ikke-militære metoder. Formålet er at destabilisere, forvirre og svække en fjende indefra, uden at det udløser en direkte, åben krig (f.eks. ved at aktivere NATO's musketéred).

Hovedformålet Undergrave Tilliden

Frem for at ødelægge landets hær, forsøger angriberen at ødelægge befolkningens tillid til deres eget samfund og institutioner.

De 4 primære våben i hybridkrig

Da hybridangreb opererer i den "grå zone" mellem fred og krig, benytter aktørerne sig af en bred palet af skjulte værktøjer.

Cyberangreb

Hacking af hospitaler eller elnet.

Misinformation

Troll-farms og fake news.

Økonomisk Pres

Stoppe for gas- eller råvareeksport.

Fysisk Sabotage

Klippe søkabler over under dække.

Vigtigt: Benægtelsesfasen (Plausible Deniability) Et helt centralt element i hybridkrig er, at angriberen altid kan nægte at stå bag. Det er svært for et land at erklære krig på baggrund af et cyberangreb, hvor sporene er sløret via servere i tredjelande.

Hvordan rammer det den almindelige dansker?

Som almindelig borger vil man sjældent mærke hybridkrig direkte fysisk, men det rammer vores hverdag. Det kan være når MitID eller bankernes systemer er nede på grund af DDoS-angreb (overbelastningsangreb), eller når dit feed på sociale medier oversvømmes af kunstigt skabte, splittende kommentarer i et valgår.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Er Danmark udsat for hybridkrig?

Ja. Både Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og PET vurderer, at Danmark løbende er mål for hybride trusler, herunder cyberangreb på kritisk infrastruktur, spionage og misinformationskampagner fra fremmede statsmagter.

Hvem udfører hybridangreb?

Angrebene udføres ofte af statslige aktører eller statsstøttede hackergrupper (såkaldte APT-grupper). De mest fremtrædende aktører, der benytter disse metoder mod Vesten, er ifølge efterretningstjenesterne Rusland, Kina, Iran og Nordkorea.

Hvad er målet med misinformation?

Formålet er ikke nødvendigvis at overbevise befolkningen om én bestemt holdning, men at skabe så meget støj, polarisering og forvirring, at borgerne mister tilliden til deres egne politikere, medier og demokratiske institutioner.